Om stress, årsag og symptomer

Hvad er stress?

Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens institut for folkesunhed. Faktisk er det op mod hver 4 sygemelding, der skyldes stress.

Det betyder, at stress i dag desværre er helt normalt, men også at det kan ramme os alle.

Stress er en urgammel og helt naturlig reaktion i vores krop, der sættes dig i stand til at håndtere svære og farefulde situationer ved enten at kæmpe, flygte eller fastfryse/ (spille død).

Lige som dyrene på savannen, når et mindre dyr møder et større dyr, overvejer det i et splitsekund, om det skal stikke af, om det skal tage kampen op, eller om det skal lægge sig fladt ned og spille død.

Det er individuelt, hvordan man oplever stress, ligesom det er forskelligt, hvordan vi takler det at være stresset. Nogen gange har du overskud til at håndtere det, der stresser dig, og andre gange er der ikke noget overskud til det.

Du bliver ramt, når en situation er mere belastende, end hvad vi er i stand til at håndtere eller yde, lige meget om det er i vores tanker, det er rent fysisk, eller om det er i vores omgivelser.

Det kan være svært at vurdere, selvom du har stress, da det i dag er et ord, der bruges i mange sammenhænge. Jeg høre folk sige, de er stressede i hverdagen, men hvor det egentlig “bare” er i en given situation, hvor de har travlt og ikke er belastet.

Derimod, hvis du har stress eller er gået ned med stress, handler det om, at du er belastet af en situation, som du ikke er i stand til at løse og derfor har brug for hjælp. Det er typisk også noget, der har stået på i længere tid.

Derfor kan man dele stress op i 2 grupper, kortvarig stress og langvarig stress.

Kortvarig stress er, når du oplever en belastning som er kort og ikke er voldsom. Kortvarig stress er ikke farligt som udgangspunkt, men den er en vigtig faktor til at lære dig om de signalerne, kroppen sender til dig. For kender du dine signaler, kan du forebygge den langvarige stress.

Et eksempel på kortvarig stress kan være: Hvis du forestiller dig, at du skal have gæster til aften, og hele formiddagen har du travlt med at forberede, til de kommer. Der skal handles, gøres rent, maden skal tilberedes, og du føler egentlig, du er lidt bagud. Men når først gæsterne kommer, er det hele alligevel klart, og du kan sætte dig ned og nyde selvskabet i ro og mag.

Langvarig stress sker til gengæld ved, at du enten er blevet belastet i længere tid, eller at du oplever noget meget voldsomt, som du ikke kan håndtere.

Langvarig stress kan for eksempel være, at du på jobbet bliver ved med at få flere og flere arbejdsopgaver, men ikke mere tid til at løse dem. Et andet eksempel kan være, at du bliver udsat for en belastning, som du ikke forventer og derfor ikke er forberedt på. Det kan være et dødsfald, en ulykke, et overfald. Faktorerne kan være mange. Så når du er gået ned med stress, vil det være det samme som at få et stresskolaps.

Har du brug for en hjælpende hånd?

Hvorfor får vi stress?

Du får stress, fordi din krop producerer mindre af dit naturlige “lykke hormon” serotonin, og flere stresshomoner som kortisol og adreanalin.

Stresshomonerne sørger for, at du får mere energi ud i dine muskler, fordi dit hjerte slår hurtigere og derfor pumper mere ud til musklerne. Stresshomonerne har også den funktion, at de sørger for at omdanne fedt og proteiner i blodet, så der kommer mere sukker ud til musklerne.

Og det er det, der er årsagen til, at du oplever hjertebanken, åndedrætsbesvær og svedige hænder. Du kan også opleve at blive mere anspændt og få muskelspændinger. Når “lykkehomonet” falder, vil du også blive mere irritabel, miste appetitten og måske mærke, at du bliver mere bange og måske ligefrem bliver angst.

Hjernen bliver også udfordret, og derfor kan det blive svært at holde koncentrationen, at bevare overblikket og have kontrollen, da det bliver svært at klare selv de mindste udfordringer og prioritere, hvad der egentligt er vigtigt.

Som tidligere nævnt ville du i urtiden kæmpe, flygte eller blive fastfrosset, og det er det, kroppen forbereder dig på. Men sådan kan du ikke helt handle på det i dag, for det går jo ikke at slå chefen eller kollegaerne, råbe af konen og børnene eller grave dig ned ude i haven, selvom det egentlig er det, kroppen vil have dig til. I steder for har du brug for at få styr på tankerne, have overskud og prioritere det, der er vigtigt, MEN DET ER DU IKKE I STAND TIL, og derfor hopper du rundt mellem arbejdsopgaver og tanker – uden at få lavet noget særligt. Følelserne “ikke at være god nok”, “ikke at være tilstrækkelig” og “svigte familien” vil dukke op her.

I urtiden ville du have bekæmpet frygten ved at gøre et af ovenstående. Kæmp, flygt eller frys og når faren igen er væk, ville du hvile og slikke dine sår, til du var klar igen.

Det er bare ikke det, der sker i dag, fordi det kræver, at du lægger mærke til de signaler, kroppen sender til dig, når den er i ubalance, og at du reagerer på dem.

Når du ignorerer signalerne, bliver det kun værre og værre, og signalerne vil blive kraftigere og kraftigere i takt med, at du vil blive mere og mere dårlig – for måske til sidst at få livstruende sygdomme som hjertekarsygdomme og andre.

De første stress symptomer

DET ER HELT NATURLIGT AT BLIVE STRESSET
Måske kender du til nogen af de her symptomer:

  • Uro i kroppen, hovedpine, spændinger i nakken
  • Nedsat appetit
  • Hjertebanken, kort åndedræt
  • Svært ved at falde i søvn, sover dårligt, evig træthed
  • Oftere syg
  • Humørsvingninger, irritabel, impulsiv
  • Laver flere fejl, svært ved at koncentrere dig
  • Nervøs, bange, angst, magtesløs
  • Deprimeret, skyldfølelse, magtesløs

Ønsker du at sove dejligt og vågne frisk og udhvilet og helt uden smerter? Er det en drøm at kunne sige fra og sætte dine egne grænser og igen kunne prioritere dig selv? Have styr på tankerne og slippe bekymringerne?

Sammen strukturerer vi din hverdag, således at du kommer igennem med fornyet og styrket energi.

Så hvis du vil have dit liv tilbage er “Et liv uden stress” lige for dig!

Udtalelse

Pyt og fokusere på det gode i tingene er nok det jeg har taget mest til mig… Og sige tingene som jeg føler det/sige fra. At få feedback på det jeg har brugt min uge på, blive mødt I øjenhøjde og at det bliver en snak i gennem timen. Jeg lærte hurtigt at kunne vende de dårlige tanker til noget andet, Evnen til at sige fra når jeg føler, det er nok. Et bedre mig.

– Naja der havde stress, tidligere klient

Behandling af stress

Din investering: 1.500kr. pr. gang

Vi starter med en afklarende samtale i telefonen, hvor vi har fokus på, hvad det er der stresser dig og hvilke symptomer du har.

Stress forløbet hos mig består af 8 sessioner, forløbet bliver tilpasset din situation, og vi tager udgangspunkt i dig. igennem de forskellige sessioner lærer du mere om stress, og får værktøjer til at hjælpe dig igennem og ud af stressen.

Stress pakken består af:
– 8 personlige samtaler
– Værktøjer der støtter dig i din proces
– Hjælp og støtte hele vejen
– Gratis støtte på mail eller korte telefonsamtaler mellem vores personlige samtaler

Din investering 12.000kr
Betaling: beløbet betales samlet eller 1.500 kr efter hver session

Husk at spørge din arbejdsgiver, om de er villige til at betale for forløb. Ofte vil de gerne hjælpe, da deres investering i dig og dit forløb er lille i forhold til omkostningerne, hvis du skal meldes syg eller ikke kan arbejde optimalt.

Stress forløbet hos mig består af 8 sessioner:

Til den første samtale starter jeg med at fortælle dig om stress og hvad der er vigtigt lige nu. Herefter koncentrerer vi os om, at få afklaret dine stress symptomer og hvilke faktorer der udløser dem. Du skal lære at mærke dine egne stresssignaler, og koble dem til stress årsagerne.

I denne samtale skal du lære, at være proaktiv, du lærer at det er dine egne tanker der skaber din virkelighed, og derfor lærer jeg dig nogle metoder til at skabe ro, blive bevidst, ændre tanker der stresser dig og dermed skabe nye vaner og en ny fysisk verden.

Her kommer du til at sætte tingene lidt i perspektiv, det vil sige her arbejder vi med, at se dine værdier og prioritere de ting der er vigtigt i dit liv, så der ikke bruges tid på unødige ting der kan stresse dig.

Vi fortsætter med at prioritere og kigger nærmere på balancen i dit liv. Hvilke områder går godt og hvilke går mindre godt. Hvordan vil du gerne have din fremtid til at se ud, som ikke stressramt.

I denne samtale følger vi op på det du allerede har lært og laver en visualisering af din fremtid.

Vi arbejder på at holde fast i din nye verden, og er opmærksom på, hvor eller hvad der gør, du måske falder i.

TILLYKKE, nu kender du din stress så godt at du ikke behøver at bære rundt på den mere, og hvis det skulle ske, at du får et tilbagefald, har du alle værktøjerne til at stoppe op, så den ikke lægger dig ned.

Kontakt og bestil tid

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig til mig allerede i dag. Sammen tager vi en snak om dine ønsker og behov.