Stress er et stigende folkesundhedsproblem, fastslår Statens institut for folkesunhed. Faktisk er det op mod hver 4 sygemelding, der skyldes stress.

Det betyder, at stress i dag desværre er helt normalt, men også at det kan ramme os alle.

Stress er en urgammel og helt naturlig reaktion i vores krop, der sættes dig i stand til at håndtere svære og farefulde situationer ved enten at kæmpe, flygte eller fastfryse/ (spille død).

Lige som dyrene på savannen, når et mindre dyr møder et større dyr, overvejer det i et splitsekund, om det skal stikke af, om det skal tage kampen op, eller om det skal lægge sig fladt ned og spille død.

Det er individuelt, hvordan man oplever stress, ligesom det er forskelligt, hvordan vi takler det at være stresset. Nogen gange har du overskud til at håndtere det, der stresser dig, og andre gange er der ikke noget overskud til det.

Du bliver ramt, når en situation er mere belastende, end hvad vi er i stand til at håndtere eller yde, lige meget om det er i vores tanker, det er rent fysisk, eller om det er i vores omgivelser.

Det kan være svært at vurdere, selvom du har stress, da det i dag er et ord, der bruges i mange sammenhænge. Jeg høre folk sige, de er stressede i hverdagen, men hvor det egentlig “bare” er i en given situation, hvor de har travlt og ikke er belastet.

Derimod, hvis du har stress eller er gået ned med stress, handler det om, at du er belastet af en situation, som du ikke er i stand til at løse og derfor har brug for hjælp. Det er typisk også noget, der har stået på i længere tid.

Derfor kan man dele stress op i 2 grupper, kortvarig stress og langvarig stress.

Kortvarig stress er, når du oplever en belastning som er kort og ikke er voldsom. Kortvarig stress er ikke farligt som udgangspunkt, men den er en vigtig faktor til at lære dig om de signalerne, kroppen sender til dig. For kender du dine signaler, kan du forebygge den langvarige stress.

Et eksempel på kortvarig stress kan være: Hvis du forestiller dig, at du skal have gæster til aften, og hele formiddagen har du travlt med at forberede, til de kommer. Der skal handles, gøres rent, maden skal tilberedes, og du føler egentlig, du er lidt bagud. Men når først gæsterne kommer, er det hele alligevel klart, og du kan sætte dig ned og nyde selvskabet i ro og mag.

Langvarig stress sker til gengæld ved, at du enten er blevet belastet i længere tid, eller at du oplever noget meget voldsomt, som du ikke kan håndtere.

Langvarig stress kan for eksempel være, at du på jobbet bliver ved med at få flere og flere arbejdsopgaver, men ikke mere tid til at løse dem. Et andet eksempel kan være, at du bliver udsat for en belastning, som du ikke forventer og derfor ikke er forberedt på. Det kan være et dødsfald, en ulykke, et overfald. Faktorerne kan være mange. Så når du er gået ned med stress, vil det være det samme som at få et stresskolaps.