Med stress og livskriser følger ofte dårlig samvittighed, spændinger og depressive tanker, der går ud over dit selvværd. Måske har du en følelse af ikke at slå til?
Jeg hjælper dig til at finde en bedre balance mellem de krav, der stilles til dig (også fra dig selv) og dine behov for at leve, som du helst vil.
Det allerstørste mål er at finde plads til at være den, du er; og at leve ud fra dit autentiske selv.
Jeg har selv prøvet kræfter med livets udfordringer som:
- Dødsfald
- Stress
- Skilsmisse
- Arbejdsløshed
Jeg kender derfor til de svære følelser og tanker der kan melde sig, når man ikke må være sårbar.
Mit mål er at du går ud af døren herfra med:
- Større forståelse af dig selv
- Bedre selvværd
- En helt ny følelse af lykke og ro
- Fået vendt de sværeste tanker
- Åbnet op for det at være dig og få livsglæden og dermed livskvalitet ind i livet igen
Det kan være både være farligt og meget ubehageligt at gå med en depression, derfor har jeg altid akutte tider!
Kontakt mig nu på 2016 0041
Årsager til depression:
Hvis du har depression i familien , er der en større risiko for, at du udvikler depression selv. Men her skal det dog siges, at der skal andre faktorer til som f.eks. stress eller andre belastninger. Den arvelige del kommer altså kun til syne, hvis der er andre forhold, der gør sig gældende.
Din opvækst og personlighed har også en indvirkning på, om du er i risiko for at udvikle depressioner. Hvis du feks. har haft en ustabil og usikker opvækst, kan du have sværere ved at danne stabile, langvarige og gensidige forhold til andre.
Ligesom hvis du er følelsesmæssig sårbar, kan du have en øget tendens til at føle dig afhængig af andre, og have mindreværdsfølelse.
Der er mange faktorer, der spiller ind, og det der er det afgørende, er hvordan du mestrer disse omstillinger eller ændringer i livet.
- Flytning
- Skilsmisse
- Vold
- Stress
- Dødsfald
- Arbejdsløshed
- Osv.
Desværre er det også sådan, at hvis du først har haft en depression, vil den komme igen og igen, fordi du bliver mere følsom for at udvikle en ny depression. Derfor er det supervigtigt at tage sygdommen meget alvorligt.
Symptomer på depression:
Du kan føle dig trist og nedtrykt, have svært ved at sove og føler, at alting er håbløst og meningsløst. Nogen af de fysiologiske symptomer viser sig i form af hovedpine, brystsmerter og smerter i nakke og ryg.
Det kommer gerne til udtryk ved, at du ikke har den energi du plejer at have, og de interesser du plejer at have, er der ikke længere.
Du er er mere tilbagetrukket og vil ikke være sammen med andre mennesker. Du har en enorm skyldfølelse og er fanget af en negativ tankegang. Og du kan have tanker om at livet vil være bedre uden dig og dermed tanker om selvmord.
Depressionsbehandling
Angst og depression kan behandles på flere forskellige måder f.eks. kognitivt, men også kropsligt, derfor kan det også være svært at sige, hvad der er bedst, da det kommer helt an på dig, de øvrige symptomer, og hvordan du er påvirket i din hverdag.
Som psykoterapeut arbejder jeg med samtaleterapi. Jeg hjælper dig med at lære din sygdom at kende igennem psykoedukation, for når du ved, hvordan sygdommen fungerer, kan du blive bedre til at håndtere den.
Desuden arbejder jeg med kognitiv adfærdsterapi, hvor du lærer at ændre dine tanker om dig selv og dine omgivelser. I forhold til angst arbejder jeg også med eksponering, dvs. at du gradvist bliver udsat for de ubehagelige og angstprovokerende situationer, så du lærer at mestre og mindske angsten.
Da det IKKE er min opgave at diagnosticere og give medicin, er det IKKE en del af min behandling.